SEO tekstforfatter til B2B virksomheder

SEO tekster med mening

SEO tekster – eller søgemaskineoptimerede tekster – hjælper dine kunder med at finde din virksomheds produkter og serviceydelser på nettet. Men hvad sker der, når kunderne først er kommet ind på siden? Forsvinder de igen, fordi teksten er fyldt med nøgleord, men ikke giver mening?

SEO-optimeret indhold skal som alt andet indhold være sælgende og informerende. For selvom din hjemmeside skal dukke op i en Google søgning – og det skal den – så er det jo ikke Google, der køber  produkter og ydelser. Det er mennesker.

Det betyder, at indholdet på din hjemmeside skal være nyttigt for de besøgende. Det skal motivere dem til at kontakte din virksomhed og købe dine produkter.  Samtidig skal overskrifterne og teksterne naturligvis indeholde de nøgleord, der er væsentlige for din forretning. Og det er de ord, som dine kunder bruger.

Få mere at vide om godt SEO indhold

SEO tekster: giver de mening?

Som SEO tekstforfatter laver jeg det, der hedder on-page SEO. Det vil sige optimering af teksterne på virksomhedens hjemmside i forhold til nøgleord i overskrifter, brødtekster, sidetitler og meta-tags. Det er indholdet, der er i fokus, og jeg forstår den fine balance mellem SEO optimering og indhold af høj kvalitet. Det nytter ikke at overlæsse teksten med nøgleord, så den fremstår uforståelig eller irriterende. Indholdet skal give en god brugeroplevelse, og kommunikationen skal være skarp, informerende og overtalende.

Har du også brug for hjælp til teknisk SEO og off-page (eller off-site) SEO? Så har jeg nogle rigtig dygtige samarbejdspartnere, der har styr på den slags

Tekstforfatterens tips til SEO til B2B virksomheder

Tips til SEO

  • Find de rigtige nøgleord. Hvilke ord bruger dine kunder, når de skal finde dit produkt?
  • Sørg for at indholdet er godt. Skriv til mennesker – ikke computere.
  • Opdater indholdet – og skriv nyt løbende.
  • Forvent ikke det umulige. Der er kamp om pladserne i Googles søgeresultater.

Redigering af SEO indhold

Hvis dit indhold allerede er SEO optimeret og skaber trafik, men de besøgende forsvinder hurtigt igen, trænger teksterne måske til en grundig overhaling. Det kan du få hjælp til ved at kontakte Skrivefirmaet og få et tilbud på redigering og optimering af de nuværende tekster.