Kundecases

Kundecases gør dine kunders succes til din succes. De gode kundehistorier fortæller om din kunders erfaringer og resultater. De skaber tillid til din virksomhed og dets produkter og ydelser. Det betyder, at potentielle kunder hurtigere træffer en beslutning om at arbejde sammen med netop din virksomhed. Kundecasen adskiller sig fra din anden markedsføring, fordi den fortæller om noget, du har solgt. Og den fortæller en historie fra den virkelige verden, som din kunder nemt kan forholde sig til.

Kundecases helt enkelt

Skåret helt ind til benet består kundecasen af nogle enkle hovedpunkter:

  • En kunde har et problem.
  • Din virksomhed har et produkt eller koncept, der kan løse problemet.
  • Produktet eller konceptet bliver implementeret.
  • Kunden får løst sit problem og er tilfreds.

Kunsten er at skrive historien så den fænger og ikke virker som en salgsbrochure med indlagte citater. Det er derfor, du har brug for en tekstforfatter til at skrive dine kundecases.

En kundecase giver indhold til mange kanaler

En kundehistorie behøver ikke være lang, men hvis den skrives rigtigt, kan du anvende den på mange kanaler. Den lange historie i PDF, den korte direkte på websitet og appetitvækkeren på LinkedIn og Facebook. Og den helt korte på Twitter. Du skal bare huske at ændre historien, så den passer til kanalen. Det går ikke bare at tage de fem første linjer og genbruge dem.

Derfor skal du bruge kundehistorier

Den gode kundehistorie får læserne til at reagere, fordi de kan genkende problemstillingen fra deres egen hverdag. Og dermed er de ikke kun læsere men potentielle kunder, der har en interesse i at få mere at vide om, hvordan din virksomhed kan hjælpe dem.

Udfordringen er selvfølgelig at få skrevet historierne. Ofte bliver det bare til et citat på websitet – men et enkelt citat er ikke en historie. Og ofte er det meget ukonkret. Det er derfor, du skal bruge Skrivefirmaet, når din virksomhed har en god historie, der skal fortælles – rigtigt.

Kundecasen: en enkel proces

Processen er ligetil:

  1. Du sikrer dig, at kunden ønsker at deltage. Det gør kunderne oftest, for det skaber jo også god omtale af deres virksomhed.
  2. Du briefer Skrivefirmaet om kunden og om det produkt eller den service, kunden har købt.
  3. Skrivefirmaet laver et telefoninterview med kunden og skriver historien.
  4. Du læser kundecasen igennem og kommer med kommentarer.
  5. Skrivefirmaet eller du sender den endelige kundehistorie til godkendelse hos kunden.

Hvis du har brug for den store pakke med grafisk opsætning, kan Skrivefirmaet også klare det. Jeg har nemlig nogle dygtige samarbejdspartnere.

Ja tak, selvfølgelig vil jeg gerne have nogle gode kundehistorier.